Husets historie:

                  Et kunstnerhus igennem flere generationer:









I dag er ejendommen Redningsvej 3 Ferring delt op i 3 afdelinger.

  1. ferielejlighed
  2. min bolig i hovedhuset
  3. mit atelier

Jeg købte ejendommen i foråret 2020 og har siden renoveret på ejendommen, så den passer til mit behov. Jeg har færdiggjort mit arbejdsliv på arbejdsmarkedet, så nu bygger jeg rede og vil nyde mit otium her ved havet.  

Jeg er kunstmaler siden 1978 og har ofte besøg af andre malere i mit atelier, hvor vi maler og sparrer sammen.

 

Før jeg, boede Ole og Lise Due her i 31 år. De drev et ravsliberi med butik hvor fine rav/sølv smykker blev kreeret. Man kunne komme med sit rav som man havde fundet på stranden og få det slebet og sat ind i et smykke. Butikken lå der hvor jeg i dag har mit atelier.


Før Ole og Lise boede maleren Fritz Schrøder. Han havde atelier hvor vi nu har ferielejlighed. Mange Ferring borgere har et værk af Schrøder, og han var især kendt for at male omegnens gårde og høfderne og havet i oprør.


Fritz Schrøder, med tilnavnet Kaptajnen, kunne i 1937 lade sig pensionere fra hæren, hvorefter han for alvor begyndte at male, især marinebilleder og naturalistiske landskaber. Efter mange års ansættelse i flåden blev havet naturligt et yndet motiv for Fritz Schrøder, og han udførte en række stemningsladede billeder, hvor lysets og vejrligets skiften over havet skildres. I 1955 købte han sammen med hustruen Ebba S. Humlum Gl. Skole, og de fik hurtigt stedet indrettet til det første udstillingcenter i Nordvestjylland, hvor mange, især vestjyske kunstnere fik mulighed for at udstille. Efter blot få år måtte Fritz Schrøder opgive udstillingscentret på grund af sygdom, men købte i stedet hus på Bovbjerg. Her udstillede han bl.a. sammen med Niels og Kresten Bjerre. I 1969 fik Fritz Schrøder som den første en vestjysk kulturpris, indstiftet af en række kunstnere, som en påskønnelse for sit arbejde med at hjælpe andre kunstnere og sin interesse for at etablere kulturcentre.
Kilde: WEILBACH

 

Før Schrøder boede her et keramikerpar som blev ret anerkendte.


Etienne van Wonterghem begyndte at udføre keramik i 1950erne hos Jonna Sejg i Mosede på

Sjælland. Han udstillede 2 gange som gæst på Paraplyen, som han var stifter af, og fik kontakt til

vestjyske kunstnere.

I 1957 slog han sig ned på Strueregnen, hvor han lærte

sig at dreje fade og krukker i ler. Han benyttede brune og grønne glasurer samt på et tidspunkt en

blå,inspireret af Asger Jorn. W. kendes især for sine tavler i stentøj, hvoraf den første blev udført i

1965 som en gave til B&O ved 40 års jubilæet. Tavlerne er sammensat af kvadratiske stentøjsfliser

på 10x10 cm eller 15x15 cm, bemalet med glasur i klare, stærke farver og derefter brændt i en ovn

for til sidst at blive sat ind i rammer af træ eller jern. Væsentligst blandt dem er syv stentøjstavler til

B&O. De har motiver som i en blanding af abstrakte og figurative former viser Struer, radiofabrikation,

Dyr og fugle.De to relieffer i Den Danske Bank i Struer er specielle, idet der er benyttet asbesttråde til

at afgrænse de forskellige glasurfarver. De har tydelig inspiration fra Cobramalerne. Foruden sit

keramiske virke havde W. betydning for de lokale kunstnere, som udstillede i hans galleri.

Kilde: Weilbach


Og før Etienne van Wonterghem havde kunstmaleren Kr. Bjerre huset. Bjerre havde atelier og boede her og nu kommer vi til toppen af poppen.

Kr. Bjerre og Jens Søndergaard var gode venner og Bjerre lod Søndergaard bo og bruge atelieret i årene 1928 og 1929 indtil Søndergaard selv købte sit eget hus i 1930, det der i dag er Jens Søndergaard Museet.


Kr. Bjerre

Maleren Kristen Bjerre levede fra 1869 til 1943. Han var født på Kviesgård i Fabjerg og næsten jævnaldrende med sin fætter, maleren Niels Bjerre. Han gik på Kunstakademiet i København 1887-1889 og siden på Krøyers Skole. I 1891 giftede han sig med Petrine, datter af smeden i Vandborg, og for at skaffe sig et udkomme, købte han samme år gården Vester Ferring i Ferring By, hvor der var strandfogedgård og gæstgiveri. Nu skulle han altså være kromand. Petrines mor var bekymret for sin datters fremtid. Det gik imidlertid tid godt, og i 1901 byggede han Bovbjerg Badehotel, som han selv tegnede.
Kr. Bjerre var en dygtig portrætmaler og gennem årene malede han en lang række portrætter af folk, som gæstede badehotellet, og som kom til at pryde hotellets vægge lige ind til lukningen. I museets udstilling hænger et væsentligt arbejde af Kristen Bjerre, nemlig et maleri fra 1918 med titlen “Den jyske Bevægelse”. Det viser Kristen Bjerre selv som kusk, mens Jeppe Aakjær stiger op på vognen til Thøger Larsen, Niels Bjerre og Johan Skjoldborg. I baggrunden aner man Bovbjerg Badehotel og Ferring Kirke.

Kilde: Lemvig Museum

 

Jens Søndergaard

Jens Søndergaard arbejdede nogle år som malersvend, mens han prøvede at slå igennem som kunstner. Gennembruddet kom tidligt. I 1919 fik han billeder antaget ved KE, i 1921 og 1922 blev han bemærket af kunsthistorikeren Leo Swane, som blev hans ven og pennefører, og i 1926 deltog han på Harald Giersings opfordring på Grønningen med en ophængning, der blev lagt mærke til, og som indledte bl.a. Ny Carlsbergfondets mange indkøb de følgende år. Jens Søndergaard mente, at hans vigtigste inspirationskilde var den jyske urkraft, nedarvet gennem generationer af bønder, og han foretog kun få udenlandsrejser. Fra en længere rejse til Italien i 1955 stammer dog en samling inspirerede tegninger og akvareller, udført med en spontan glæde over de nye indtryk.


Men de fleste motiver hentede Jens Søndergaard i Danmark. Om vinteren boede han i København, bl.a. på Nørrevold og Rådhuspladsen. Her malede han portrætter, modelbilleder og især bybilleder, hvor det hektiske og larmende storbyliv er gengivet ekspressivt og pastost. Forår, sommer og efterår tilbragte han især på hjemegnen i det bakkede Thy, men fra 1928 i Bovbjerg, som han introduceredes til gennem Niels Bjerre. Med sin fri, tilsyneladende umiddelbare malemåde og farvebrug og ikke mindst ved det, der kan opfattes som en kejtet figurtegning, var Jens Søndergaard med til at indføre nye æstetiske normer i dansk kunst, og han fik betydning for adskillige malere. Kun et med følelsen skabt kunstværk var ægte for Jens Søndergaard. I hans maleri ses mennesker, dyr og huse med skævvredne former og forvrængede farver, og hans måde at bruge f.eks. størrelsesperspektiv på viser oftere forskelle i billedelementernes betydning end deres indbyrdes afstand.

Karakteristisk for Jens Søndergaards maleri i 1920rne er dets voldsomt bevægede og til tider kaotiske karakter, og landskabsbillederne blev beskrevet som underligt svimle, der gav forestillinger om jordskælv (Swane). Jens


Søndergaards landskaber ses typisk fra et højt synspunkt, og naturen er overvældende, men som i udsmykningen til Thisted bibliotek, der opsummerer hans naturopfattelse, indgår menneske, natur og kosmos i en balance. I løbet af 1930rne og 40rne fik figurfremstillingen større vægt, og kompositionen blev mere enkel og rolig. Jens Søndergaards figurbilleder er præget af opvæksten i Nordvestjylland med de barske livsomstændigheder. Menneskene er alvorlige og anonyme, deres opfattelse af tilværelsen synes ikke at rumme jordiske længsler, og blikket er ufokuseret. Flere af billederne skildrer sorg eller menneskets mørke stemninger, og der kan i et maleri som Begravelse fra 1924 være mindelser om van Gogh, både hvad angår figurstil, motiv og en særlig opfattelse af solen som et religiøst symbol. I 1948 købte Jens Søndergaard hus i Thy og vendte tilbage til den natur og motivkreds, han havde dyrket i 1920rne, men stilen er roligere og mere monumental. Fra dette sidste 10-år af hans liv stammer også adskillige mere lystige billeder af folkelivet og store udendørs festligheder som sportsstævner og ringridning.

Jens Søndergaard var optaget af at få etableret mindemuseum i sit hus i Bovbjerg, og det åbnede et år efter hans død. Grundstammen i Heltborg Museum i Thy, der åbnede i 1991, er en stor samling malerier, akvareller, grafik og tegninger, købt på auktion over boet efter Jens Søndergaards datter, maleren Anelise Søndergaard. Indtægterne fra salget indgik i det nystiftede J.S. Fond. Legatet blev uddelt første gang i 1989.
Kilde: WEILBACH

 

Så, det er vel ikke så mærkeligt, at jeg og mange andre malere, der besøger mit atelier, mærker den gode kunstneriske ånd her på matriklen. Ånden fra alle de dygtige kunstner der har boet her i dette hus siden det blev bygget i 1908. Jeg er meget taknemmelig for dette sted og spændt på at se hvad livet her ved havet bringer for mit kunstneriske virke. Så længe jeg mærker glæden ved at male er jeg meget tilfreds!

Lena Petersen